Den første sporplan i 120 X 80 cm-serien, var faktisk et lay-out som jeg stødte på i en engelsk gruppe på Facebook. Det er ikke en tro kopi, men den var så inspirerende, at jeg måtte lave min egen version af den.
OG - som ved alle sporplaner her i "120/80-serien" er den enormt nem at forlænge, hvis man ønsker det (ved de røde streger).

Største stigning = 2,3o
Mindste radius = 222 mm. (R2)
Frihøjde ved bro = 50 mm.
Flexskinner: Ja
14 cm. er alt hvad der er mellem Spor 1 og bordkanten - så en stationsbygning skal vælges med omhu. Men hvorfor så placere stationsbygningen ved bordkanten?
Tjaeh - lidt af nød, men det kan forsvares ved, at det så er meningen at pirre éns fantasi, til hvordan man forestiller sig en eventuel by skal se ud - eller der kunne også bare være marker, som alligevel ingen interesse ville ha'...
Men til venstre for stationen kan jo så være en vej, som går under broen og op til byen, via en jernbaneoverskæring.
Den grå stiplede linie, forestiller jeg mig, skal være plan (vandret) i højde 19,56 mm. (cirka), og her kan man så vælge at anlægge en by/landsby, eller...
Sporenes højde varierer jo, men her kommer banedæmninger så ind i billedet.
Og da den største højdeforskel er på blot 30,44 mm., vil man ikke "ærgre sig over", at man mister synet af togstammen - den vil altid være synlig (medmindre man opfører et bjerg eller 2 i hjørnerne.
Hvis man synes at sporplanen ikke rigtig giver mulighed for "leg", kan man nemt tilføre lidt ekstra - vel at mærke UDEN at plastre det hele til i skinner.

Oppe ved afkørslen til industri-området, kan man sætte et ekstra sporskift ind, og derved få et ekstra spor. Om det så skal følge de andre 2 sidespor (som på skitsen), eller istedet følge hovedstrækningen - ja, det er jo op til sporplanlæggeren selv...
Ved stationen er der sat 2 ekstra sporskift ind, så man kan lave et omløb (broen er her fjernet, for bedre at se hvad der er ændret/tilført).
Det gør det lidt mere "smidigt", hvis man kommer ind på spor 2 fra højre - afkobler vognene, og via omløbet kan køre direkte ind i remisen (nederste højre hjørne).
Ved ver. 1 er der 9,24 mtr. spor.
Ved ver. 2 er der 10,39 mtr. spor.
Ved ver. 1 skal der bruges 3 stk. højre sporskift, og 2 stk. venstre sporskift.
Ved ver. 2 skal der bruges 4 stk. højre sporskift, og 4 stk. venstre sporskift.
Synes jeg at denne sporplan virker afbalanceret, samt giver masser af muligheder for forskellige miljøer/temaer.
Børnebørnenes anlæg er ikke 120 x 80 cm., men 120 x 60 cm.
- det kan du se mere om her►
KOMMENTARER:
et godt tip til ovenstående sporplan, som vi andre kunne have glæde af, skulle du tage at skrive til os.
Du bliver selvfølgelig hædret med navns nævnelse, som det sig hør og bør.
Du kan eventuelt se lidt om hvordan det foregår rent praktisk.
Copyright © 1til160-uNiverset.dk 2014 - 2026
Made by FlazArt Webdesign